Blog Image

Vinho Tinto

Den Evige Vinbog

I 1984 udgav António Mendes Lopes "Den Portugisiske Vinguide". På de sidste sider i bogen fremkom forlaget med idéen om at udsende "Den Evige Vinbog", som hvert år skulle opdateres med aktuelle oplysninger om portugisisk vin. I en tid, hvor bøger blev trykt på papir, var det en idé, som var svær at føre ud i livet. Det er blevet nemmere idag, og her på bloggen kan du læse min udgave af den "Evige Vinbog", som hele tiden fornys og opdateres.

Dansk English

© 2008-2019 Vinho Tinto

Vinsmagning på Porto Santa Maria

Arrangementer Posted on Wed, December 05, 2018 16:24:38

Der var igen vinsmagning på Hotel Porto Santa Maria og lige som sidst, var det Sergio Basto, som stod for smagningen. Vi prøvede igen fire vine, tre fra det portugisiske fastland og én fra Madeira.

Den første vin var Porta da Ravessa Reserva 2015, som er en Alentejo DOC fremstillet på de portugisiske druer Fernão Pires og Arinto. Det var en dejlig vin, som Sergio anbefalede til skaldyr. Den næste var Vinha da Foz 2016 fremstillet på de portugisiske druer Malvasia Fina, Viosinho, Gouveio og Rabigato. Sergio anbefalede denne vin til fisk og lyst kød, såsom kylling. Den tredje vin var Rocim 2014 rødvinen, som er lavet på Touriga Nacional, Aragonez og Alicante Bouschet. Den er klassificeret som Alentejano V.R. og Sergio anbefalede den til oksekød eller lam. Til sidst smagte vi igen på Beijo rødvinen fra 2013. Jeg havde tidligere prøvet den på den sidste gang der var vinsmagning på hotellet. Vinen er speciel på den måde, at det er en bordvin, som er fremstillet på Madeira, hvor der hovedsageligt fremstilles hedvine.



Vinho Seco Americano

Druer i portugisisk vin Posted on Fri, November 30, 2018 15:25:27

På min vej rundt i Funchal kom jeg i dag forbi en café, som hedder Calypso. I vinduet var det på seddel i vinduet kundgjort, at de sælger ”Vinho Seco Americano”. 5 liter for 8 euro.
Vinho Seco er den lokale vin fremstillet på den amerikanske drue, Isabella, som nogen også kalder Americano. Druen er forbudt at anvende ved fremstilling af vin i EU. Som jeg skrev den anden dag, er det ikke noget som generer folk hverken på Azorerne eller på Madeira.



Vinho do Porto Santo

Oprindelse og kvalitet Posted on Thu, November 29, 2018 17:53:31

Øen Porto Santo ligger 43 kilometer nordøst for Madeira. Jeg besøgte øen for første gang for 35 år siden og har været der igen for nylig.

Porto Santo får ikke ret megen regn, og der er meget tørt på øen. Det regner så lidt, at man må afsalte havvand for at få vand i hanerne. Alligevel er der nogle, som forsøger at dyrke vin. Det er en hedvin, men der produceres ikke ret meget af den, og det er svært at finde steder, hvor den er til salg. Vi så et par vingårde med tørre vinstokke, som krøb hen over jorden bag stengærder, som skulle beskytte mod vinden og hjælpe druerne med at holde varmen. Det var svært at skelne vinstokkene fra ukrudtet, som det ses på billedet.


Midt i byen Vila Baleira fandt vi frem til en lille kiosk, hvor der blev solgt landbrugsprodukter fra øen. Der stod også en flaske Porto Santo-vin på bordet og vi købte et glas for at prøve. Efter sigende kan alkoholprocenten løbe op i 22% og vi fik at vide, at det er hvad de gamle på øen kalder en let bordvin. Vi smagte på vinen, men den var ærlig talt ikke så spændende, men nu har vi prøvet den. Vi spurgte damen i kiosken om hvilke druer, der var anvendt ved fremstillingen, og hun kunne fortælle, at de havde brugt de druer, der nu engang voksede på marken.

Sognerådet på Porto Santo har tre gange – senest i år – afholdt konkurrencer for at finde frem til den bedste Porto Santo-vin. Ideen er at revitalisere traditionen med at fremstille vin på øen, og at forbedre kvaliteten på de vine, som allerede fremstilles.

Porto Santo er som et af de få steder i Portugal ikke anerkendt som vindistrikt. Efter hvad vi fik at vide, må man ikke sælge vinen på barer og restauranter, fordi vinene ikke er tappet flaske. Det betyder dog ikke, at man ikke kan få serveret vinen på barer i Vila Baleira, hovedstaden på Porto Santo. Det kan man godt kunne vi se på reklameskiltene uden for barerne.



Essência Do Vinho – Madeira

Arrangementer Posted on Sat, November 24, 2018 15:30:42

”Essência Do Vinho – Madeira” holdes i dagene 22.-24. November på kasinoet i Funchal. Da vi købte billetterne, fik vi to vinglas med i prisen. De skulle anvendes, når vi skulle prøve vinene på de forskellige stande. Det er syvende gang at messe finder sted på Madeira, og der var en masse udstillere på et forholdsvist lille areal. Vi besøgte først Alves de Sousas stand. Vi kendte allerede hans rødvin “Vale de Raposa”, som er rigtig god, og denne gang prøvede vi hans hvidvine og et par enkeltdrue rødvine fremstillet på Touriga Nacional og på Soussão. Vi fik os også en lille snak. Han er en hyggelig mand, som tidligere havde leveret til VinPort i Espergærde, som nu vist desværre kører på lavt blus.

Så besøgte vi António Maçanitas stand. Vi har prøvet flere af hans vine på Azorerne, hvor han har draget druer frem fra glemslen og lavet fine vine på dem. Hos ham prøvede vi to vine fra Azorerne: En fremstillet på Verdelho-druen og en anden vin, som hedder ”a Proibida” (den forbudte). På etiketten står der Isabella ovenover a Proibida, men Isabella er streget ud. Det hele drejer sig om, at druen Isabella, som er brugt ved fremstillingen af denne vin, er ulovlig at anvende ved vinfremstilling i EU. Der er dog flere, der bruger druen alligevel, og jeg har smagt vine fremstillet på den flere gange. Efter sigende kan vine fremstillet på Isabella lugte og smage forfærdeligt, men denne var anderledes i smagen end de fleste vine, men smagte fint.

Så var vi henne ved Terras do Avô. Jeg har allerede smagt deres rød-og hvidvine, men nu prøvede vi deres nye rosévin, som var god. Damen, stod på standen, var datter af indehaveren af firmaet. Han havde arvet jorden fra sin far, og derfor var datteren kommet på navnet ”Terras do Avô” (Bedstefars jorde).

Hos Justinos smagte jeg deres fine Colombo Verdelho hvidvin. Jeg har tidligere smagt deres blend hvidvin.

Vi var nu ved at være møre af vinsmagningen, men vi var lige forbi Mantz, hvor vi fik et ordentligt glas af deres hvidvin fremstillet på den næsten uddøde Jampaldrue. Det er en brasiliansk tidligere professionel fodboldspiller, som har grundlagt firmaet, og det var ham som gravede Jampal frem af glemslen.



Gourmet flavours night på Hotel Porto Santa Maria, Funchal

Mad og vin Posted on Fri, November 23, 2018 16:00:14

Vi nød denne middag, som var en del af ”Portobay Wine Week”, i hotellets restaurant Arsenal. Det var en meget lækker menu tilberedt af hotellets kokke anført af Klaus Liechtenmüller.

Røget skinke og foie gras duet

Græskarsuppe med kæmpereje

Grapefrugtsorbet med mousserende vin

Til disse tre retter drak jeg et glas Cicónia Reserva hvidvin til forret og mellemretterne. Det er en lækker vin fremstillet af druerne Antão Vaz, Sauvignon Blanc og Viognier, som efter min mening passede særligt godt til græskarsuppen.

Tournedos på svampepuré

Til hovedretten nød jeg et glas Cicónia Reserva lavet på Aragonez, Syrah og Touriga Nacional. Også denne vin passe fortræffeligt til maden.

En chocolade og hasselnød duet afsluttede en dejlig middag. Vi gik mætte og glade hjem.



Laveste vinproduktion i Portugal i 20 år

Snak om vin Posted on Thu, November 22, 2018 09:43:39

Med et fald på 20% i forhold til sidste år bliver den portugisiske vinproduktion ifølge den portugisiske avis O Público den laveste i 20 år. Det portugisiske vininstitut forklarer faldet med, at den meget varme sommer har gjort skade på druerne.

Alentejo og Algarve er de varmeste vinregioner i Portugal, men der forventer man ikke et fald i produktionen. I Alentejo regner man med samme produktion som sidste år, og i Algarve mener man at produktionen kommer til at stige med 5%.



Porto Bay Wine Week 2018

Arrangementer Posted on Wed, November 21, 2018 13:08:51

På fredag starter den store vinmesse Essência do Vinho på kasinoet i Madeira hovedstad Funchal. Allerede fra starten af denne uge afholdes Porto Bay Wine Week 2018, og på vores hotel var der vinsmagning som en del af dette arrangement. Dagens emne var bordvine fra Madeira. Det foregik nede i restauranten, hvor fire vine blev præsenteret af Sérgio Basto.

Vi startede med en rosévin, som jeg har prøvet før. Den hedder Atlantis Rosé 2016 og er lavet af den ”hemmelige” drue, som den meste Madeiravin er fremstillet af: Tinta Negra. Den står aldrig nævnt på etiketten fordi den regnes for en billig drue uden prestige. De ”fine” druer, som nævnes på etiketten, er Sercial, (Meget tør Madeiravin), Verdelho (Medium tør), Bual (Medium sød) og Malvasia (Sød). Denne rosévin er på kun 10% alkohol. Den er flot laksefarvet, med en smule duft af petroleum, rabarber og kattetis. Det var en frisk, tør vin, som anbefales til fisk og skaldyr.

Derefter blev der hældt en Terras do Avô 2016 hvidvin, som jeg også har prøvet før. Den er lavet på en anden af Madeiradruerne, nemlig Verdelho. Den var på 12% og duftede af citrus, tropiske frugter og med syre smagen. Den blev anbefalet til fisk.

Den tredje vin, Terras do Avô 2015 rødvin på 12,5% var også en jeg kendte. Den er fremstillet af druerne Tinta Roriz, Merlot, Syrah, Cabernet Sauvignon og Touriga Nacional. Det var en klar vin med duft af tjære og træ, der var lidt fad i smagen og behagelige tanniner. Det er en behagelig vin som kan drikkes alene og blev anbefalet til en bøf, men også til ovnstegt fisk f.eks. med tomat.

Til sidst fik vi en rødvin, Beijo 2013, som jeg ikke har prøvet før. Den er på 14% og var meget mørk i farven og er fremstillet af druerne Tinta Baroca, Touriga Franca, Cabernet Sauvignon. Der var fad i duften og en del tannin i smagen. Det er en rigtig madvin, som blev anbefalet til kraftig mad f.eks. den typiske Cozido à portuguesa.



Palanca-vin og kampen mod diktaturet

Snak om vin Posted on Sun, July 29, 2018 12:12:12

tresserne begyndte danskerne at rejse til Sydeuropa, hvor de fik smag for vin til maden. Vin var billig på charterferien, men i Danmark var der ikke tradition for, at almindelige mennesker drak vin, – måske fordi det var for dyrt. FDBs vinimportør, Svendborg Vinkompagni, begyndte at indføre billige vine fra Portugal, som på det tidspunkt var styret af et fascistisk diktatur. I marts 1966 omtaler Samvirke en portugisisk hvidvin ved navn Palanza (9,85 per flaske), som selvom den er mindre sød end nogle af de andre hvidvine, alligevel er sødlig og behagelig.

Nogle år senere begyndte jeg at drikke vin, og Palanzavinen må alligevel have været så sød, at jeg kunne lide den. Jeg drak dog ikke så meget af den, at jeg kunne tømme en hel flaske i løbet af en weekend. Engang, hvor jeg var på besøg hos en kammerat i Århus, drak jeg noget af en flaske. Da jeg kom tilbage nogle måneder senere, stod sjatten stadig i køleskabet. Jeg drak resten, uden at jeg syntes, at den var blevet dårligere af at stå åbnet nogle måneder.

I maj 1970 kunne man læse i Samvirke, at brugsens populære portugisiske Palanza-vine nu var kommet til at hedde Palança. Skribenten gør sig lystig over en af kunderne, som mener, at vinen har ændret smag og karakter, så han til sin ærgrelse har måttet skifte vinmærke. Skribenten kan berolige med, at vinen er nøjagtig den samme, og at prisen er uændret for de tre Palança-typer, rød, hvid og rosé.

Senere på året 1970 kunne man i Samvirke læse om Dão-vinene, som er ”Portugals stolthed. Har De haft Dão i glasset, ved De hvorfor … det er fyldige, forædlede mørke rødvine fra Portugals fineste vindistrikter,” står der i reklamen, som slutter med, at prisen for en flaske er kr. 13,95.

Vinreklamerne i Samvirke lokker: ”Lad en flaske Palanca rødvin springe i aften – det koster Dem kun 10,95 for en flaske! Palanca er fra Portugal – og dér forstår man sig både på vin – og på priser (præcis ligesom i Brugsen!). Så skal De ha’ kød til middag eller ost til natmad (eller både og!), er Palanca rødvin helt rigtig – let sødlig og liflig i smagen, som den er er. Skål på det!” Som du ser, var vi Des i 1970’erne.

”Hvis ikke De vidste, at Palanca hvidvin kun koster 10,95 for en flaske,” lokker annoncen videre, ”ville De tro, den var meget dyrere”.

I en tidligere omtale af Palançavine havde man fortalt, at ç udtales som s. Alle der drak vinen, udtalte det som ”palanka”, og nu begyndte der at stå et almindeligt c på etiketten.

”Vin på en ganske almindelig hverdag? – ja, hvorfor ikke, når en flaske Palanca Rosé kun koster 10,95!” stod der i en af brugsens annoncer, som fortsatte: ”Der er seks hverdage, men kun én søndag i hver uge – derfor har portugiserne lavet en vin, der er god nok til søndage og billig nok til hverdage! Palanca Rosé – let sød og dejlig. De skulle prøve en flaske i aften – også selv om den står på frikadeller (eller måske netop derfor!)” Frikadellevinen var opfundet!

Første januar 1973 indtrådte Danmark i EF. Samvirke fortalte at det straks havde fået kontante virkninger i form af billigere vinpriser. Folketinget havde i sidste øjeblik vedtaget ændringer af vinafgiften, som skulle bringe de danske priser nærmere på niveauet i de øvrige medlemslande. Svendborg Vin-kompagnis populære Palanca-vine, blev nedsat fra 11,25 til kr. 8,55.

Nedsættelserne blev fulgt op med reklamer i Samvirke, som opfordrede til at nyde, at vinen var blevet billig. ”Er der noget så dejligt som en flaske vin i utide?” spurgte man i annoncen. ”Kig engang på vort store udvalg i gode vine og læg mærke til prisen. Den er en god undskyldning for at tage et par flasker med hjem. Palanca Hvid, rød eller rosé. Behagelige og lette portugisiske vine. 1/1 fl (71 cl) kr. 8,55.”

Et af salgsargumenterne for Palancavinene var, at de var let sødlige og behagelige vine, men efter nogle års succes med disse vine, var det tid til at prøve andre smagstyper. I starten af 1974 fortalte Samvirke, at de lavere vinpriser havde gjort det mere overkommeligt at nyde et glas vin til maden, selv når der ikke var fest. ”Samtidig har flere mennesker fået smag for de tørre vine, og derfor har Svendborg Vinkompagni indført en tør vinserie Barlando som modstykke til den sødere Palanca, der i mange år har været brugsens populæreste,” fortalte man i artiklen, men understregede, at de tørre vine alligevel var rare og uhøjtidelige. Barlanco var nu sammenstukket af vine fra den Spanien og Portugal. I april 1974 afsatte militæret det portugisiske fascistdiktatur, og i 1975 kunne man i Samvirke læse, at ”Palanca er Brugsens serie af gode, let sødlige dagligvine. De kommer fra Portugal og Spanien – men bli’r aftappet på Svendborg Vinkompagni.”

Året efter var Palanca pludselig blevet en spansk vin, men nu protesterede brugsens kunder. En af dem skrev i Samvirke:

”Må jeg protestere mod den kræmmermentalitet, der ligger bag FDB’s beslutning om at flytte vinkøbet fra Portugal til Spanien. Det næste bliver vel, at man følger i Irmas spor og starter køb i Chile. Tror man virkelig i FDB, at folk, der går ind for brugsforeningstanken, er til salg for et par kroner eller mindre pr. flaske vin, således at de hellere drikker vin fra det fascistiske Spanien end fra Portugal, der forhåbentlig er på vej til demokrati.”

En anden kunde skrev:

”Samvirke oplyser, at når der nu købes Palanca-vin i Spanien i stedet for i Portugal, skyldes det en prisforskel i den spanske vins favør. Men samtidig fortæller man, at spansk Palanca også er af en bedre kvalitet. Vil det sige, at man godt kunne acceptere en dårlig portugisisk kvalitet, så længe den var en snes øre billigere end den spanske?”

Andre skrev, at ”Det må anses for uanstændigt, at FDB bevidst eller ej støtter de multinationale selskabers blokade af Portugal. Afbryd samhandelen med det spanske regime. Indtil det sker, må vi lade de spanske varer stå på hylderne” og ”Det er med største skuffelse, vi erfarer, at også FDB slutter sig til den privatkapitalistiske boykot af portugisiske varer. I stedet øger I handelen med diktaturlandet Spanien. – Vi græmmes.”

I de følgende år kom der nye, bedre og dyrere portugisiske vin i brugserne. Jeg havde kun råd til de billige, så jeg måtte se mig om efter tilbuddene i andre forretninger.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @



Next »