Dansk English

Type: Rødvin.

Årgang: 2016.

Producent: José Maria da Fonseca.

Druer: Castelão, Aragonez.

Alkohol: 13%.

Betegnelse: Península de Setúbal V.R.

Butik: Føtex, Vibenhus (Se flere butikker).

Pris: kr. 150,- (for 3 liter bag-in-box).

Karakter i Martins: Ikke bedømt.

Jeg har tidligere ofte købt B-i-B vine, da jeg synes at de sædvanligvis er gode og rimelige i pris. Og så kan man altid tappe sig et glas, uden at skal drikke en hel flaske. Nu hvor jeg har fået vakuumpumpe er problemet med det sidste ikke så stort og samtidigt vil jeg gerne prøve mange forskellige vine, så nu køber jeg næsten aldrig mere B-i-B.

Fredag havde vi en masse unge mennesker til spisning og der var denne portugisiske dagligvin fra Setúbal et godt valg.

Det er en mørk rødvin, med duft af røde bær og nelliker, behagelige tanniner og mellemlang afslutning. Vinen blev hældt på karafler og nydt til vores danske udgave af den portugisiske sammenkogte ret, cozido som laves med både okse, svin og kylling, og til den ret smagte vinen meget fint.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.