tresserne begyndte danskerne at rejse til Sydeuropa, hvor de fik smag for vin til maden. Vin var billig på charterferien, men i Danmark var der ikke tradition for, at almindelige mennesker drak vin, – måske fordi det var for dyrt. FDBs vinimportør, Svendborg Vinkompagni, begyndte at indføre billige vine fra Portugal, som på det tidspunkt var styret af et fascistisk diktatur. I marts 1966 omtaler Samvirke en portugisisk hvidvin ved navn Palanza (9,85 per flaske), som selvom den er mindre sød end nogle af de andre hvidvine, alligevel er sødlig og behagelig.

Nogle år senere begyndte jeg at drikke vin, og Palanzavinen må alligevel have været så sød, at jeg kunne lide den. Jeg drak dog ikke så meget af den, at jeg kunne tømme en hel flaske i løbet af en weekend. Engang, hvor jeg var på besøg hos en kammerat i Århus, drak jeg noget af en flaske. Da jeg kom tilbage nogle måneder senere, stod sjatten stadig i køleskabet. Jeg drak resten, uden at jeg syntes, at den var blevet dårligere af at stå åbnet nogle måneder.

I maj 1970 kunne man læse i Samvirke, at brugsens populære portugisiske Palanza-vine nu var kommet til at hedde Palança. Skribenten gør sig lystig over en af kunderne, som mener, at vinen har ændret smag og karakter, så han til sin ærgrelse har måttet skifte vinmærke. Skribenten kan berolige med, at vinen er nøjagtig den samme, og at prisen er uændret for de tre Palança-typer, rød, hvid og rosé.

Senere på året 1970 kunne man i Samvirke læse om Dão-vinene, som er ”Portugals stolthed. Har De haft Dão i glasset, ved De hvorfor … det er fyldige, forædlede mørke rødvine fra Portugals fineste vindistrikter,” står der i reklamen, som slutter med, at prisen for en flaske er kr. 13,95.

Vinreklamerne i Samvirke lokker: ”Lad en flaske Palanca rødvin springe i aften – det koster Dem kun 10,95 for en flaske! Palanca er fra Portugal – og dér forstår man sig både på vin – og på priser (præcis ligesom i Brugsen!). Så skal De ha’ kød til middag eller ost til natmad (eller både og!), er Palanca rødvin helt rigtig – let sødlig og liflig i smagen, som den er er. Skål på det!” Som du ser, var vi Des i 1970’erne.

”Hvis ikke De vidste, at Palanca hvidvin kun koster 10,95 for en flaske,” lokker annoncen videre, ”ville De tro, den var meget dyrere”.

I en tidligere omtale af Palançavine havde man fortalt, at ç udtales som s. Alle der drak vinen, udtalte det som ”palanka”, og nu begyndte der at stå et almindeligt c på etiketten.

”Vin på en ganske almindelig hverdag? – ja, hvorfor ikke, når en flaske Palanca Rosé kun koster 10,95!” stod der i en af brugsens annoncer, som fortsatte: ”Der er seks hverdage, men kun én søndag i hver uge – derfor har portugiserne lavet en vin, der er god nok til søndage og billig nok til hverdage! Palanca Rosé – let sød og dejlig. De skulle prøve en flaske i aften – også selv om den står på frikadeller (eller måske netop derfor!)” Frikadellevinen var opfundet!

Første januar 1973 indtrådte Danmark i EF. Samvirke fortalte at det straks havde fået kontante virkninger i form af billigere vinpriser. Folketinget havde i sidste øjeblik vedtaget ændringer af vinafgiften, som skulle bringe de danske priser nærmere på niveauet i de øvrige medlemslande. Svendborg Vin-kompagnis populære Palanca-vine, blev nedsat fra 11,25 til kr. 8,55.

Nedsættelserne blev fulgt op med reklamer i Samvirke, som opfordrede til at nyde, at vinen var blevet billig. ”Er der noget så dejligt som en flaske vin i utide?” spurgte man i annoncen. ”Kig engang på vort store udvalg i gode vine og læg mærke til prisen. Den er en god undskyldning for at tage et par flasker med hjem. Palanca Hvid, rød eller rosé. Behagelige og lette portugisiske vine. 1/1 fl (71 cl) kr. 8,55.”

Et af salgsargumenterne for Palancavinene var, at de var let sødlige og behagelige vine, men efter nogle års succes med disse vine, var det tid til at prøve andre smagstyper. I starten af 1974 fortalte Samvirke, at de lavere vinpriser havde gjort det mere overkommeligt at nyde et glas vin til maden, selv når der ikke var fest. ”Samtidig har flere mennesker fået smag for de tørre vine, og derfor har Svendborg Vinkompagni indført en tør vinserie Barlando som modstykke til den sødere Palanca, der i mange år har været brugsens populæreste,” fortalte man i artiklen, men understregede, at de tørre vine alligevel var rare og uhøjtidelige. Barlanco var nu sammenstukket af vine fra den Spanien og Portugal. I april 1974 afsatte militæret det portugisiske fascistdiktatur, og i 1975 kunne man i Samvirke læse, at ”Palanca er Brugsens serie af gode, let sødlige dagligvine. De kommer fra Portugal og Spanien – men bli’r aftappet på Svendborg Vinkompagni.”

Året efter var Palanca pludselig blevet en spansk vin, men nu protesterede brugsens kunder. En af dem skrev i Samvirke:

”Må jeg protestere mod den kræmmermentalitet, der ligger bag FDB’s beslutning om at flytte vinkøbet fra Portugal til Spanien. Det næste bliver vel, at man følger i Irmas spor og starter køb i Chile. Tror man virkelig i FDB, at folk, der går ind for brugsforeningstanken, er til salg for et par kroner eller mindre pr. flaske vin, således at de hellere drikker vin fra det fascistiske Spanien end fra Portugal, der forhåbentlig er på vej til demokrati.”

En anden kunde skrev:

”Samvirke oplyser, at når der nu købes Palanca-vin i Spanien i stedet for i Portugal, skyldes det en prisforskel i den spanske vins favør. Men samtidig fortæller man, at spansk Palanca også er af en bedre kvalitet. Vil det sige, at man godt kunne acceptere en dårlig portugisisk kvalitet, så længe den var en snes øre billigere end den spanske?”

Andre skrev, at ”Det må anses for uanstændigt, at FDB bevidst eller ej støtter de multinationale selskabers blokade af Portugal. Afbryd samhandelen med det spanske regime. Indtil det sker, må vi lade de spanske varer stå på hylderne” og ”Det er med største skuffelse, vi erfarer, at også FDB slutter sig til den privatkapitalistiske boykot af portugisiske varer. I stedet øger I handelen med diktaturlandet Spanien. – Vi græmmes.”

I de følgende år kom der nye, bedre og dyrere portugisiske vin i brugserne. Jeg havde kun råd til de billige, så jeg måtte se mig om efter tilbuddene i andre forretninger.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @