Blog Image

Vinho Tinto

Den Evige Vinbog

I 1984 udgav António Mendes Lopes "Den Portugisiske Vinguide". På de sidste sider i bogen fremkom forlaget med idéen om at udsende "Den Evige Vinbog", som hvert år skulle opdateres med aktuelle oplysninger om portugisisk vin. I en tid, hvor bøger blev trykt på papir, var det en idé, som var svær at føre ud i livet. Det er blevet nemmere idag, og her på bloggen kan du læse min udgave af den "Evige Vinbog", som hele tiden fornys og opdateres.

Dansk English

© 2008-2019 Vinho Tinto

Grantom Reserva

Vin fra Trás-os-Montes Posted on Tue, April 18, 2017 09:25:07

Dansk English

Type: Rødvin.

Årgang: 2001.

Producent: Real Companhia Velha.

Druer: Cabernet Sauvignon, Touriga Nacional, Touriga Franca.

Alkohol: 14%.

Betegnelse: Trás-os-Montes V.R.

Butik: Charcutaria Duque, Monte Estoril (Se flere butikker).

Pris: € 21,-.

Karakter i Martins: Ikke bedømt.

Man ser ikke så ofte vine fra Trás-os-Montes, – hverken i Danmark eller i Portugal, men idag var jeg heldig at falde over en i den lokale købmandsforretning. I glasset er det en kulsort vin, med gyldne kanter. Der er svesker i duften, saft og kraft i smagen og en del tannin. Vi drak den til en hakkebøf med løg og spejlæg, og det passede den meget fint til.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Valle Pradinhos

Vin fra Trás-os-Montes Posted on Tue, November 25, 2014 21:33:29

Type: Rødvin.

Årgang: 2009.

Producent: Transmontano V.R.

Druer: Cabernet Sauvignon, Tinta Amerela, Touriga Nacional.

Alkohol: 14 %

Betegnelse: Transmontano V.R.

Butik: Vinhunden. (Se flere butikker).

Pris: Kr 90,-.

Karakter i Martins: 16 (ud af 20) i 2014 udgaven.

Jeg har prøvet Porta Velha og Valle Pradinhos Reserva rødvinene fra dette vinhus, og dem syntes jeg vældigt godt om. Idag prøver jeg deres mellemdyre vin.

Vinen er mørk, klar og rød med lilla kanter. Dejlig duft af røde bær med lidt peber. Ret fyldig vin med afbalanceret syre og tannin. Den var glimrende til frikadeller med spidskål og rødbeder og kunne også drikkes alene.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag kan du kontakte mig her.



Valle Pradinhos Reserva

Vin fra Trás-os-Montes Posted on Sun, April 13, 2014 18:37:54

Type: Rødvin.

Årgang: 2007.

Producent: Casal de Valle Pradinhos.

Druer: Cabernet Sauvignon, Tinta Amerela.

Alkohol: 14,5 %

Betegnelse: Transmontano V.R.

Butik: Vinhunden. (Se flere butikker).

Pris: Kr 155,-.

Karakter i Martins: 17 (ud af 20) i 2014 udgaven.

For kort tid siden prøvede jeg Porta Velha rødvinen fra dette vinhus, og den syntes jeg vældigt godt om. Idag prøver jeg den dyreste, som Vinhunden har på lager og den smager også rigtigt godt. Hvor Porta Velha var lavet udelukkende på portugisiske druer er denne fremstillet næsten udelukkende på den franske Cabernet Sauvignon tilsat 10% Tinta Amarela, som er en portvinsdrue.

Vinen er mørk, klar og rødgylden. Let bærduft. Fyldig vin med god syre og tannin, med lang eftersmag. Smager rigtigt dejligt alene og passede fint til svinekotelet med stegte grøntsager.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag kan du kontakte mig her.



Porta Velha

Vin fra Trás-os-Montes Posted on Sat, April 05, 2014 12:24:10

Type: Rødvin.

Årgang: 2011.

Producent: Casal de Valle Pradinhos.

Druer: Tinta Roriz, Tinta Amarela, Touriga Nacional.

Alkohol: 14 %

Betegnelse: Trás-os-Montes DOC.

Butik: Vinhunden. (Se flere butikker).

Pris: Kr 72,-.

Karakter i Martins: 15,5 (ud af 20) i 2014 udgaven.

Jeg har tidligere smagt vin fra Trás-os-Montes, og sidste gang var det vin, som kom direkte på fadet. Det var da vi fik vin fra Valpaços på Restaurant Faustino i Chaves.

Porta Velha er en vin, som producenten foreslår, at man skal drikke ung. Selvom vinen er fremstillet på tre af de typiske portugisiske blå druer, er den overraskende lys, – den er klar og rød med lilla toner. Vinen dufter af bær. Det er en meget behagelig syrlig vin, fyldig og med behagelig tannin. Den kan drikkes alene, og var helt rigtig til svinekotelletter med champignon. Jeg tror godt, at den kan blive en af mine favoritter.

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag, kan du kontakte mig her.