Blog Image

Vinho Tinto

Den Evige Vinbog

I 1984 udgav António Mendes Lopes "Den Portugisiske Vinguide". På de sidste sider i bogen fremkom forlaget med idéen om at udsende "Den Evige Vinbog", som hvert år skulle opdateres med aktuelle oplysninger om portugisisk vin. I en tid, hvor bøger blev trykt på papir, var det en idé, som var svær at føre ud i livet. Det er blevet nemmere idag, og her på bloggen kan du læse min udgave af den "Evige Vinbog", som hele tiden fornys og opdateres.

Dansk English

© 2008-2019 Vinho Tinto

Sardinhas na Telha – Sardiner i taglsten

På rejse i Portugal Posted on Fri, September 22, 2017 08:24:22

Dansk English

De fleste, der har opholdt sig i Portugal, har oplevet duften af sardiner, som grilles på små kulbækkener på fortovet uden for husene. At grille er den mest almindelige måde at tilberede sardiner på, men der findes også andre måder, – og her tænker jeg ikke på at konservere dem med olivenolie i små blikdåser. En af de mest delikate udgaver af sardiner, som jeg har prøvet fik jeg hos en bekendt af min portugisiske familie. Han var entrepenør i Buarcos, men han ejede også sin fædrene gård i landsbyen Outeiro syd for Figueira da Foz. Engang imellem inviterede han en gruppe mennesker ud på gården. Alle blev sat op på ladet af hans lastbil, hvor han ellers plejede at transportere grus og planker, og så blev vi kørt ud på gården. I en stor balje stod der en ordentlig portion fede sardiner, og når vi nåede frem, blev der tændt op i gårdens bageovn. Det var sådan en muret ting, som i Italien hedder ”forno a legna” og som i Portugal hedder det samme: ”forno de lenha”. Der bliver lagt en hel masse kvas og brænde ind i ovnen, som man antænder. Når stenene i ovnen er varmet op skraber man gløderne til side og lægger brød ind, som bages ved ovnens restvarme.

Foto: Steen Olsen © 2017.

Denne dag skulle ovnen dog bruges til at tilberede sardiner i. Sardinerne blev lagt på tværs i tagsten, hvorefter der blev hældt olivenolie over dem, hvorefter der blev drysset majsmel og løgringe over dem. Så blev teglstenene lagt i ovnen og når de var klare blev de serveret med små nye, maste kartofler (”batatas a murro”) og majsbrød. Både kartofler og brød var tilberedte i brændeovnen.

Sardinerne og brødet blev spist med fingrene. Den udleverede gaffel blev kun brugt til at hente salat op af salatskålen som var anbragt midt på bordet. Til maden blev der drukket kølig rødvin, som værten selv havde dyrket i Oteiro. På bunden af hver flaske havde han lagt en enkelt drue, så vinen kun gære en lille smule på flasken, så den fik en smule brus.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Vinhuset José Maria da Fonseca

På rejse i Portugal Posted on Fri, June 16, 2017 09:04:30

Vinhusets første aftapningsmaskine. Foto: Steen Olsen © 2017.

Dansk English

Vinhuset José Maria da Fonseca ligger i byen Azeitão. Idag drives firmaet af José Maria da Fonsecas efterkommere i familien Soares Franco. Firmaet markedsfører over 30 mærker, men i Danmark og i mange andre lande er firmaet mest kendt for sine Periquita-vine, som blandt andet sælges i Netto og Føtex. Man sælger vine fra Península de Setúbal, Alentejo, Douro, Dão og Vinhos Verde og 80% af produktionen eksporteres.

Vi besøgte vingården, som vi havde tidligere været familiens hjem samtidigt med, at det var der man fremstillede og lagrede vinen. Nu er der kun lager og prøvesmagningsrum, og der er indrettet et lille museum. José Maria da Fonseca var den første i Portugal, som tappede vin på flasker, og på museet så vi firmaets første tappeapparat, som kunne fylde 4 flasker ad gangen. I gårdhaven bag huset (det var nærmest en park) var der også plantet rækker med de mest anvendte druesorter i Setúbalområdet.

Besøget sluttede i firmaets prøvesmagningsrum, hvor vi prøvede en hvidvin, en rødvin og en ravfarvet hedvin. Hvidvinen var meget tør og hed Colecção Privada Domingos Soares Franco Verdelho 2016. Rødvinen var Ripanço 2014, og det er en fyldig rødvin, som ville være god til kraftige kødretter. Hedvinen var Alambre Moscatel de Setúbal 2010, som er behageligt sød med en duft af rosiner. Den ville være fin til desserter eller som aperitif.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Setútal-halvøen

På rejse i Portugal Posted on Sun, June 04, 2017 10:19:00

Et kloster på Setútal-halvøen. Foto: Steen Olsen © 2017.

Dansk English

Indtil 1974 hed den store bro over Tejo til Setútal-halvøen Ponte Salazar opkaldt Portugals brutale diktator igennem 48 år. Der gik dog ikke mange dage efter militærkuppet d. 25. april 1974 før bogstaverne i det gamle navn blev hugget ned og erstattet med navnet Ponte 25 de Abril. På den anden side af broen ligger Kristus-statuen, som minder om den på Corcovado i Rio og senere ser man skiltene mod stranden ved Costa de Caparica. Halvøen har fået navn efter Portugals tredjestørste by, Setúbal, en stor industriby med både bilsamlefabrik og kemisk industri. Byen er beliggende ved Sado-floden og på den anden side af den, ligger der et stort turistområde på halvøen Troia. Man kan sejle med færge fra byens store fiskerihavn over til Troia, hvor der også ligger nogle udgravninger af romerske landsbyer.

Midt i Setúbal ligger byens store markedshal, som for nylig blev kåret som Portugals smukkeste, og som bugner af friske varer. H.C. Andersen opholdt sig på en gård lidt uden for Setúbal under sit besøg i Portugal 1866 – altså for 151 år siden. På toppen af et bjerg i nærheden ser man byen Palmela, som har givet navn til ét af Setúbal-halvøens tre vindistrikter: Palmela DOC. Arrábidas-bjergkæden, som er omdannet til naturpark, ligger på halvøens sydlige halvdel. Ved indkørslen til området ligger en stor cementfabrik – Cecil -, som tidligere var delejet af F.L. Schmidt. Tidligere led naturen under støvet, som opstår ved cementfremstillingen, men nu har man fået sat filtre på skorstenene, og der var sket en bedring. I området er der en fantastisk udsigt over havet og naturen og der ses også nogle tårne, hvor munkene tidligere sad og filosoferede.

En anden af seværdighederne i området er den idylliske fiskerby Sesimbra, der ligger ved en mindre bugt omkranset af klipper. På toppen af et bjerg over byen ses en borg. Ved byens strandpromenaden ligger flere lokale spistesteder i forskellige prisklasser. I baren, som havde til huse i Sociedade Musical Sesimbrense (Sesimbras musikalske selskab) har de én frokostret, som er meget billig.

I byen Azeitão lidt inde i landet ligger der tre vinhuse. Det mindste af dem er Quinta de Catralvos, som også udlejer værelser, så man kan bo med udsigt over vinmarkerne. Et af de store vinhuse, Quinta da Bacalhôa, ligger midt i byen. Det er ejet af en excentrisk rigmand, som blandt andet udstiller blåmalede udgaver af de kinesiske terrakottakrigere foran vinhuset. Det tredje vinhus, José Maria da Fonseca, ligger lige overfor Quinta da Bacalhôa. På disse tre vinhuse kan man komme på rundvisning og komme til at smage på produkterne.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



By the Wine – José Maria da Fonseca

På rejse i Portugal Posted on Tue, May 23, 2017 08:56:46

(Foto: Steen Olsen © 2017.)

Dansk English

Vinbaren By the Wine – José Maria da Fonseca ligger i Rua das Flores i nærheden af Praça Luís de Camões i Lissabons Chiado-kvarter. Vinbaren har fået navn efter vinhuset, José Maria da Fonseca, som fremstiller Periquita-vinen, som man kan købe i Netto. I Danmark sælges desuden firmaets Periquita Reserva og Lancers Rosé, som begge ligger i den prisbillige ende. I By The Wine sælges kun vine fra José Maria da Fonseca, men til gengæld har de – næsten – alle de vine, som firmaet fremstiller, hvoraf nogle er meget gode og relativt dyre. Ud over at være vinbar er By the Wine også en forretning, hvor man kan købe de fleste af firmaet produkter. Der er 42 faste punkter på listen over bordvine, espumantes, hedvine og brandies.

Vi besøgte restauranten en torsdag klokken 13, hvor der i starten ikke var andre gæster end os. Kvarteret er lidt af et røverkvarter, men man har på fornemmelsen, at det er ved at udvikle sig til noget meget fashionabelt. Der bliver bygget overalt, og på vejen hen til By the Wine var der mange små lokale restauranter, som det kunne være spændende at besøge. By The Wine fandt vi skjult bag et større byggeprojekt, så det er ikke et sted, man bare opdager, mens man dasker rundt i kvarteret, – man skal vide det ligger der.

Vi fik et bord inde i den store sal, som ligger lige når man kommer ind i restauranten. Det hvælvede loft er helt dækket af 3267 grønne vinflasker, – en påmindelse om at Periquita-vinen var den første portugisiske vin, som blev solgt på flaske. Langs hele den ene væg er der en bardisk, og langs den anden er der en række tomandsborde, hvoraf vi fik det inderste. Længere inde i restauranten er der et rum, hvor der er plads til grupper.

Restauranten har ”rigtige” frokostretter på kortet, men også oste-og pølseanretninger. Vi valgte et langt spækbræt med forskellige pølser, skinke og ost, som koster 25 euro, men hvor der også var rigeligt til to. Dertil fik vi brød og min kone bestilte et glas Vinho Verde Twin Vines, som er en let og behagelig vin med duft af stikkelsbær og hyldeblomst. Den passede fint til både pølser, skinke og ost. Alle vinene sælges per glas, og som det skulle vise sig, man også kunne købe et halvt glas. Jeg ville gerne prøve en vin, som er lavet af 157 forskellige blå druer, men den havde de desværre ikke. Til gengæld havde de Periquita Superior, som er en meget kraftig vin med en del tannin. Den var fin med de krydrede pølser, men lidt for kraftige til de mildere oste. Bagefter fik jeg et halvt glas José de Sousa Mayor, som er en meget behagelig vin. Jeg sluttede af med et helt glas Hexagon Tinto, som også var i den kraftige ende med megen tannin. Til afslutning fik min kone et glas Quinta de Camarate Doce, som er en meget sød vin uden meget andet end sødmen af byde på.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Garrafeira Nacional

På rejse i Portugal Posted on Sun, May 14, 2017 10:42:24

(Foto: Steen Olsen © 2017.)

Dansk English

Vinforretningen Garrafeira Nacional ligger i Rua Santa Justa i Lissabons centrum. Forretningen ligger i samme gade som den berømte elevator, der minder om noget, som Eifel kunne have bygget, men forretningen ligger i den modsatte ende af gaden. Garrafeira Nacional blev stiftet i 1927 og er nok den mest kendte vinforretning i Portugal. Foruden forretningen i Rua Santa Justa ligger der én i samme kvarter i gaden Rua da Conceição og endnu én i markedshallerne Mercado da Ribeira. De har et kæmpemæssigt udvalg af portugisiske vine og de har også en web-shop, som sender vine til hele Europa.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Havets helte

På rejse i Portugal Posted on Thu, April 20, 2017 08:55:23

Santa Maria Manuela. © Photo: Steen Olsen.

Dansk English

Når man sidder ude i Cascais, har man udsigt til kystbyerne ind mod Lissabon. Man kan også se et fyrtårn, som står ude midt i indsejlingen til Tejo. På den anden side af vandet, ser man Setúbal-halvøen med Costa da Caparica-stranden og længere ude nogle stejle skrænter. Man ser også Arrábida-bjergkæden, som i dag er et naturreservat. Har man ikke andet at lave, kan man se de store krydstogtskibe på vej til eller fra Lissabon, samt alle mulige andre skibe i den tætte trafik på Atlanterhavet. En dag så vi det firmastede skib, Santa Maria Manuela. Det er et stålskib, der i 1937 blev bygget i Lissabon som ”bacalhoeiro”. Det var de skibe, som indtil 1980’erne sejlede op til Newfoundland og Grønland for at fange torsk til fremstilling af klipfisk. I 1998 var vi ombord på sådan et skib, der lå ved kaj ved verdensudstillingen i Lissabon. Der lå en masse joller fastgjort på dækket. Fiskerne blev enkeltvis sat ud i de små joller, hvor de fangede torsk på kroge. De skulle så sejle tilbage til skibet med de fangede torsk. Hvis det pludseligt blev tåget, kunne man miste kontakten med skibet og måske aldrig blive fundet.

Portugiserne drikker ”altid” rødvin til klipfisk, og da jeg i sin tid tilbragte alle mine somre i Buarcos på den portugisiske vestkyst, så jeg om aftenen ofte fiskerne, når de cyklede ind til havnen i Figueira da Foz for at tage på havet. På bagagebæreren stod deres mad i en lille termogryde (marmita), og på styret hængte der en dunk rødvin. Hvidvin er for tøsedrenge og turister.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Cantinho do Avillez

På rejse i Portugal Posted on Thu, April 13, 2017 07:24:16

Fra Cantinho do Avillez. © Foto: Kirsten Andersen.

Dansk English

Inden vi for nyligt tog til Lissabon på et tre ugers ophold, foreslog Flemming Møller fra Vino Gaudium, at vi skulle besøge Cantinho do Avillez, som ligger i Chiado nogle få gader fra i Rua António Maria Cardoso, hvor det hemmelige politi, PIDE, lå under Salazars diktatur. Ejeren af restauranten, José Avillez, ejer flere andre barer og restauranter, hvoraf den ene, Belcanto, har fået to Michelinstjerner.

Vi havde bestilt bord på Cantinho do Avillez, og gik fra stationen på Cais do Sodré til restauranten, selvom det var op ad bakke – meget op ad bakke. Vi gik gennem Chiadokvarteret, hvor der bliver bygget en masse for tiden. Cantinho do Avillez er et meget venligt sted med flinke unge tjenere. Til forret valgte min kone ovnbagt Nisa ost og som hovedret fik hun klipfiskeflager, som var bagt i vacuumpose og dertil Mafrabrød, savoykål, grønne bønner, æg der var kogt ved lav temperatur og eksploderede oliven. Til begge retter fik hun en hvidvin, som passede meget fint til. Det var en Catarina Branco 2016 fra Bacalhôa Vinhos de Portugal, S.A.

Jeg valgte sautéret kyllingelever med løg, der var stegt og indkogt på panden med portvin til forret. Til hovedret fik jeg langtidsstegt nakkekotelet af den sorte Alentejogris med pommes frites, “farofa” og sorte bønner. Farofa er en brasiliansk specialitet, som man ofte får som fyldfodder til sin mad. Det er stegt, revet maniok. Til maden fik jeg Douro-rødvinen, Grainha Reserva 2014 fra Quinta Nova. Den passede perfekt til begge retter.

Besøget på Cantinho do Avillez var en rigtig god oplevelse, som vi gerne vil gøre om en dag.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Mercado da Ribeira

På rejse i Portugal Posted on Wed, April 05, 2017 13:37:16

Dansk English

Mercado da Ribeira (som også kaldes Mercado 24 de Julho) har siden 1892 været det vigtigste marked i Lissabon. Da vi var i Lissabon for nogle år siden, besøgte vi markedshallerne, som dengang virkede forsømte og forladte. I 2014 overtog et tidsskrift ved navn Time Out Lisboa ledelsen, og under den nye ledelse er hallerne blevet helt ombygget og har fået en ny opblomstring. Da vi for nylig havde taget toget ind til Cais do Sodréstationen gik vi over gaden for at se, hvordan det er kommet til at se ud. I den ene af de to haller er der stadigt marked som før, men det er strammet op, så det ikke virkede helt så forladt som sidst. Denne del af markedet er åben fra 6 om morgenen til klokken 14. I bygningens vestlige hal ligger det store restaurationsområde, med stader, hvorfra der serveres mad. I hallens midte kan man købe øl, cider, vin og kaffe og rundt omkring er der bænke og borde, hvor man kan nyde sine indkøb. Rundt omkring ligger der forretninger med portugisiske specialiteter, og der er også en filial af den berømte vinforretning, Garrafeira Nacional. Denne del af markedet har åbent fra 10 til 24, undtagen om lørdagen, hvor man lukker klokken 14.

Skriv til mig på vinho-tinto”at”outlook.com, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag. Erstat “at” i adressen med @.



Next »